§19
Af den adminsitrerende Direktør og Balinspektøren kan opnævnes til hvert Bal et eller flere Medlemmer, som i Forening med den Sidste ordner alt Ballet vedkommende efter Overlæg med Direktionen. Ved Baller og selskabelige Sammenkomster kan Direktionen opnævne 2 eller flere Værtinder.
§20
Ligesom det i Almindelighet paaligger administrerende Direktør at paase, at Klubbens øvrige Embedsmænd opfylde deres Pligter som saadanne, og Direktionen efter Omstændighederne endog har Ret til at diktere Mulkt for Tilsidesættelse deraf, saaledes forbeholdes og ethvert Klubmedlem Ret til, saafremt nogen af Direktørerne maatte forsømme en eller anden af de af dem paahvilende Pligter, eller antages at misbruge den dem tillagte Myndighed, at andrage saadant for en Generalforsamling, som da strax utnævner en Komite af 3 blandt Selskabets virkelige Medlemmer, hvorhos Sagens Parter tillige forbeholdes Ret til, hver for sit vedkommende, at lade denne Komite tiltrædes af et ved dem selv inden 8 Dage efter Generalforsamlingen tilforordnet virkeligt Medlem. Den saaledes dannede kombinerede Komite har derpaa at undersøge og paakjende Sagen, og bliver den af dem afsagte Kjendelse afgjørende.