§3
Selskabets Værelser kunne afbenyttes af de Adgangsberretigede hver Onsdag til Kl. 1, Lørdag til Kl. 2, og de øvrige Dage til Kl. 12 om Natten, men ved Generalforsamlinger til Kl. 2 om Natten og ved Høitideligheder og Baller til ubestemt Tid. Dog maa intet Ophold i Klubværelserne finde Sted længere end en Time, efterat Festen er sluttet. Envher, som herimod maatte forse sig, erlegger en Mulkt af Kr. 4,00 for første Gang, Kr. 8,00 for anden Gang, Kr. 12,00 for tredie Gang, Kr. 20,00 for Fjerde Gang og fremdeles.
§4
Gnav og andre Spil, der ere forbundne med Støi, skulle foretages i det Værelse, som dertil af Direktionen anvises.
§5
Ved Billardspil forholdes i det hele overensstemmende med det af Billardinspektøren forfattede, af Direktionen approberede Regulativ, som bliver at opslaa i Billardværelset.
§6
Paa Søn- og Helligdage maa intet Slags Spil finde Sted, førend efter Gudstjenestens Slutning.
§7
Balinspektøren kan med Direktionens Samtykke foranstalte afholdt Baller og Sammenkomster med Dans for Voxne samt Baller for Medlemmernes Børn og Pleiebørn. Direktionen bestemmer og arrangerer Afholdelse af andre selskabelige Sammenkomster med eller uden Damer. Udenfor de almindelige Herrefællesspisninger have ingen uden Deltageme Adgang til Festivitetslokalerne.